FÆRDIGGJORT: Håndpumpe, Tulun, Sierra Leone
-
Type: Håndpumpe
-
Beliggenhed: Tulun, Sierra Leone
-
Antal mennesker direkte berørt: 1.000
-
Pris: 2.200 US$
Situationen:
I Tulun, tæt ved Lungi Lufthavn i Sierra Leone, henter omtrent 2.000 mennesker vand fra samme vandløb. I tørkesæsonen er vandstanden i vandløbet så lav, at kun nogle få mennesker kan fylde deres spande ad gangen, og det tvinger flertallet til at sidde og vente i timevis på, at det bliver deres tur. For skolebørnene i lokalsamfundet betyder det, at de må stå op 2 timer før skoletid for at sidde og vente på deres daglige andel af vand. Det trækker ofte ud og medfører, at eleverne møder ind for sent og går glip af undervisning i morgentimerne. Et yderligere problem er forurening af vandløbet.
Løsningen:
For 2.200 US$ vil en lokal entreprenør bore en brønd og installere en håndpumpe ved den lokale moske, der ligger lige ved siden af skolen. Moskeens brugere og skolebørnene vil få førsteprioritet i forhold til at bruge pumpen, som ellers bliver gratis tilgængelig for resten af lokalsamfundet. Det vurderes, at pumpen bliver daglig vandforsyning for omtrent 1.000 mennesker, samtidig med at den vil halvere ventetiden ved vandløbet for yderligere 1.000 mennesker.